Min baggrund
Mit navn er Stine Randing, jeg er uddannet læge ved Aarhus Universitet i 2000 og speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri i 2011. Jeg har siden 2015 arbejdet som overlæge med ambulant udredning og behandling af børn med neuropsykiatriske lidelser og komorbide tilstande i skolealderen.
Dertil er jeg i 2018 Master i Sundhedsantropologi ved Aarhus Universitet.
Klinikken
Jeg arbejder med udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser som f.eks. ADHD, ADD, autisme, tics og tourettes syndrom, depression, angst og OCD.
Jeg lægger vægt på samarbejdet mellem barnet, forældrene og det professionelle netværk omkring familien, herunder skole, institution, PPR og sagsbehandler.
Klinikken hjælper børn og unge mellem 4 og 17 år.